Her er en historie om min mormor og morfars vilde liv. Det er samtidig en historie om Danmark i tiden før, under og efter besættelsen. 

Sex før ægteskabet 

Sex før ægteskabet, eller med andre mens man er gift! Det går da vist ikke? 

Faktisk viser Danmarks første sexolog, lægen Kirsten Aukens banebrydende forskning, at ikke mindre end 98 ud af 100 brude i 30’erne har taget forskud på ægteskabets glæder. 

Cirka halvdelen af de gifte kvinder bestod heller ikke ni-måneders-prøven. Altså, de fødte inden der var gået ni måneder efter brylluppet. 

Esther skal have barn

I 1915 skal fynske Esther, frisk og glad og 15 år gammel have barn med Johan. Skandale! 

Hendes forældre Edward og Anna sender hende til Jylland for at føde i dølgsmål og bortadoptere.  Esther er bare ikke med på den og vender tilbage til Odense med sin lille Ella i armene. 

Johan er en skidt knægt, ham må hun ikke få. 

Men da Esther bliver gravid med ham en gang til, bliver de gift alligevel. Johan er kvartalsdranker og lidt af en voldsmand. 

En dag forsvinder han til Amerika og Esther sidder alene tilbage med nu tre døtre. 

Pengene er meget små. 

Ella, der 50 år senere bliver min mormor, er kvik og kunstnerisk begavet, der er bare ingen penge til den skrædderuddannelse som hun ønsker sig. 

Efter konfirmationen må hun ud at tjene.

Statsminister Stauning

1932. Thorvald Stauning er socialdemokratisk statsminister. 

Han har nu regeret sammen med det Radikale Venstre i 3½ år. 

Det er hårde tider, Danmark er præget af det amerikanske børskrak fra 1929, og arbejdsløsheden bare stiger og stiger.

Ella på Hverringe Gods

Ella, der er blevet en slagfærdig, munter og usædvanlig yndig ung kvinde, er havnet i de bedre kredse. 

Hun er i huset på Hverringe Gods ved Kerteminde. Hvis der er noget hun ikke er god til, er det husligt arbejde, men hvad kan man gøre. 

Efter hun har strøget sig igennem 25 skjorter med bryst om dagen, stryger hun sjældent siden. 

Til gengæld har hun ikke meget respekt for det noble herskabs gæster og gør hvad hun kan for at chikanere dem. 

Når hofjægermesterindens dovne broder beder om, at ægget skal være meeget blødt, kommer hun til at sige meeget hårdt til køkkenpersonalet. 

Og mærkeligt nok sidder han ofte til taffel på en stol med knækket ryg…

At være dansk er at være demokrat

1933. Et skæbnesvangert år. 

I Tyskland overtager Adolf Hitlers nazistiske parti magten og sætter hurtigt de demokratiske regler ud af spillet.

 Fra Sovjetunionen hører man også skrækhistorier om det kommunistiske diktatur. 

Hvad gør man i det socialdemokratiske Danmark?

Hartvig Frisch, socialdemokraternes chefideolog, skriver bogen ”Pest over Europa”. Han argumenterer for at danskhed altid skal forbindes med demokrati. 

Efter nogen skepsis, især blandt unge konservative, der godt kan lide at stikke højre hånd i vejret, antager alle de gamle danske partier denne indstilling. 

Det hjælper også, at de på den måde kan lægge afstand til de forhadte lokale kommunister.

Frygtløse Rohde

I landsbyen Aasum uden for Odense vokser Rohde op i et indremissionsk murermesterhjem. 

De 8 søskende styres med fast og kristelig hånd af mor Karoline. 

Rohde er en frygtløs dreng, han imponerer alle landsbyens piger (og drenge) ved at kravle op på kirkens tag, hoppe på et ben hen ad kirkens tagryg og ende turen med at stå på hovedet i storkereden. 

Rohde vokser til og bliver en eventyrlysten og meget temperamentsfuld ung mand. 

Han bliver uddannet som maskinist og tager til København i håb om at komme ud at sejle. 

Efter et år med forefaldende arbejde og en del arbejdsløshed kommer han endelig afsted med A.P. Møllers flåde og sejler på de 7 have. 

I 1935 skriver han frisk hjem fra Danzig om sine oplevelser og glæder sig til han skal til Hitler-fest om aftenen.

Uægte børn

Børn i 30’erne ikke kun en velsignelse men ofte et stort problem. 

Mange unge piger lander i livets største dilemma. 

Regeringen forbereder en ny lovgivning om uægte børns retsstilling. Det møder kritik:

Dansk Kvindesamfunds store dame, Gyrithe Lemche – selv gift mor til ni børn – rejser en voldsom modstand mod at give uægte børn ret til navn og arv efter faderen på linje med børn født inden for ægteskab. 

Det vil være et „snigløb på hustruens retsstilling“, skriver hun – tænk sig, hvis den gifte kvinde og hendes børn skulle dele familiearven på lige vilkår med mandens uægte unger!

Kærlighed i bokseklubben

Der er bal i Kerteminde Bokseklub. 

Bulldozer møder vulkan. 

Ella og Rohde støder sammen og det tænder gnister. De forlover sig. 

Karoline i Aasum er harm og fornærmet over at skulle modtage den uægte Ella i sit pæne hjem.

Men hver gang hun sender hende hjem hvor hun kommer fra, så henter Rohdes far, murermesteren Jacob, som godt kan lide hende, Ella tilbage igen.

Rohde skriver muntert fra båden, at en sømand jo som bekendt har en pige i hver havn. 

Ella skriver venligt tilbage at hun da kun behøver at tage en tur ind til Odense for det samme formål.

Kanslergadeforliget

Kanslergadeforliget er det største politiske tiltag i 1930’erne, opkaldt efter Staunings lejlighed i selvsamme Kanslergade. 

Kronen devauleres, der sættes gang i de offentlige arbejder, eksport af landbrugsvarer, boligbyggeri og en sociallov. 

Hjælp fra det offentlige er ikke længere en ydmygende almisse men en social ret som man får uden at miste sin stemmeret – som folk på fattighjælp. 

Hjulene begynder langsomt at dreje igen i Danmark.

Finlandslykke

Rohde kan dog stadig ikke finde arbejde i Danmark.

Han rejser til Kotka i Finland, hvor han har fået arbejde for Saabye og Lerche med at konstruere en kæmpe havneuddybningsmaskine. 

Han laver en havregrødsaftale med den lokale kok, der en gang om ugen koger en kæmpe portion til ham. Praktisk!

På et tidspunkt har Rohde dog fået nok af havregrød og spørger, om Ella ikke vil komme derop. 

Ella vil hellere end gerne afsted, og så bliver de gift i 1936. 

I den første tid i Finland bor de i en kahyt i gravemaskinen. 

I november 1937 føder Ella deres første datter. 

De vil kalde hende Anja, men på grund af finnernes afsky for alt russisk bliver min mor i stedet døbt Anneli. 

Det er en lykkelig tid, Ella bliver feteret af alle de mandlige kolleger. 

Rohde får fat i en motorbåd og de sejler den finske skærgård tynd. 

Rohde leger med at sejle Anneli rundt i en sildekasse. 

En dag falder han i søvn på stranden og vågner først da sildekassen med Anneli er drevet langt til søs. 

Heldigvis er han en habil svømmer, men der er langt og hun driver videre udad. 

Til sidst lykkes det dog at nå ud til hende og trods vind og strøm kommer de frelst tilbage til stranden. 

Besættelsen 

9. april 1940. 

Motorlarm tidligt om morgenen. Der kommer flyveblade ned fra himlen. 

Danmark er blevet besat af den tyske overmagt. 

Det er faktisk ikke så meget Danmark men Norges attraktive Atlanterhavskyst tyskerne går efter, men Danmark ligger jo lidt i vejen, så det må også besættes. 

Regeringen modtager et ultimatum, enten betingelsesløs kapitulation eller hæren vil blive brutalt nedkæmpet. 

Stauning beslutter sig til under protest at kapitulere, og regeringen og kongen bliver i København.

Med kaptajnen som jordemor

Der er også uro i det skønne Finland. 

Sovjetunionen opruster og gør krav på finsk territorium, og det besluttes at alle danske udstationerede skal sendes hjem. 

Ella er højgravid, og den finske kaptajn siger til den lille dame at hun nu må klemme godt sammen. 

Ellers er havets lov at kaptajnen skal fungere som jordemoder. 

Da en græsk båd ved siden af deres torpederes, får Ella et chok, vandet går, og kaptajnen må finde sin instruksbog i fødsler til søs. 

Fødslen forløber fint, kaptajnen er så begejstret for sin dåd, at Ella selv må hive efterbyrden ud. 

Men hun ved jo godt fra sidst hvordan det skal gøres, og den 3. september 1939 ankommer min morbror Knud Rohde så til en meget urolig verden.

Det er den første sænkning af et skib under 2. verdenskrig. 

Ella har åndsnærværelse nok under fødslen til at sende Rohde op på dækket og fotografere det synkende skib. 

Da de ankommer i København, sælger Rohde sine billeder til Politiken for 200 kr.

Scavenius hylder Stortyskland

Det går jo egentlig meget godt i Danmark under besættelsen… 

Besættelsesmagten lader folk være i fred så længe de ikke udtaler sig om noget.

Hvorfor skulle man egentlig også det?

Bedre at holde sig på god fod med Tyskland og Hitler. 

Ved den ny samlingsregerings dannelse den 8. juli 1940 udtaler udenrigsminister Scavenius:

„Ved de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en nyordning i politisk og økonomisk henseende under Tysklands førerskab. 

Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland …“

Mere end samarbejdspolitik er det nærmere en indrømmelsespolitik. 

Tyskland vil vinde krigen og man kan lige så godt se at få det bedste ud situationen.

Tre børn på 3½ år

Ella og Rohde er landet i København. 

Lægen har advaret Ella om, at hun ikke kan holde til at føde så mange børn, men allerede i 1941 kommer den tredje baby i løbet af tre et halvt år til verden. Min morbror Jørgen. 

Rohde arbejder i Sverige for Saabye og Lerche med at grave Falsterbo-kanalen ud. 

Når han en sjælden gang kommer hjem, har han til gengæld både kaffe, chokolade og sæbe med! 

Naboerne vil gerne have del i de gode gaver, men Rohde fortæller dem at den svenske sæbe er lavet af udkog af døde tyske soldater. Så bliver deres renlighedslyst styret.

Da arbejdet i Sverige er gjort færdigt, kommer Rohde hjem og de flytter ind hos mor Esther og hendes nye mand Julius i Seden ved Odense. 

Den gamle Johan er i øvrigt kommet tilbage fra Amerika. Han er blevet fuldtidsalkoholiker og ender senere sine dage, da han fuld falder ned af et bliktag i København.

Rohdes far er også død.

Rohdes storebror Emanuel eller Manse bliver kaldt hjem fra Argentina, hvor han ellers har redet som gaucho på pampassen, for at overtage murermesterforretningen. 

Han flytter ind hjemme i Aasum hos mor Karoline. 

Når man spørger hende om det ikke er synd for Manse at han ikke har fået nogen kæreste, siger hun. ”Jo, men det er jo godt for mig!”

Forbudt at være kommunist

Måske er det alligevel ikke så lystigt at være besat?

Regeringen fastholder sin neutrale samarbejdspolitik men det bliver sværere at være en rigtig demokrat, og endnu sværere at være kommunist. 

Datoer i 1941

• 22. juni: Tyskland angriber Sovjetunionen. Samme dag razzia mod medlemmer af Danmarks kommunistiske Parti
• 29. juni: Frikorps Danmark oprettes. Det er en militær enhed af danske frivillige der skal deltage på Østfronten på tysk side
• 22. august: Rigsdagen vedtager et grundlovsstridigt forbud mod kommunistisk virksomhed. 300 kommunister bliver interneret

Værksted på Aasumvej

Rohde er vist en slags konservativ. 

Han får forefaldende arbejde ved Albani-Bryggerierne men det er ikke det store. 

Så han starter et værksted på Aasumvej, mellem Aasum og Odense, hvor han reparerer alt fra symaskiner til mejetærskere. 

Han og farbror Manse bliver fra slutningen af 1942 meget aktive medlemmer af modstandsbevægelsen.

Redningen af de danske jøder

Rigsbefuldmægtig i Danmark er fra 1942 Doktor Werner Best. 

Doktor Best mener, at han forstår det danske mønsterprotektorat bedre end Berlin og fører en lidt mildere politik end det er foreskrevet fra hovedsædet. 

Den danske regering regerer videre i samarbejde med Doktor Best.

Ikke desto mindre, sabotageaktionerne forstærkes. 

Doktor Best kaldes hjem til irettesættelse i Berlin, og den 29. august 1943 kræver han at regeringen erklærer undtagelsestilstand med blandt andet dødsstraf for sabotage. 

Regeringen kan ikke længere medvirke, og den og rigsdagen ophører i deres respektive funktioner. De så at sige nedlægger arbejdet.

Natten mellem den 1. og den 2. oktober 1943 planlægges arrest og internering af samtlige danske jøder. 

Tyske embedsmænd lækker imidlertid aktionen til danske socialdemokrater, og det lykkes gennem en storstilet civil flugtaktion at sejle jøderne over Øresund til Sverige. 

Over 7000 bliver reddet, knap 500 bliver pågrebet og sendt til tyske lejre hvor ”kun” 52 omkommer.

Rohde og Manse på flugtaktion

Rohde og Manse hjælper familier fra Vejle/Kolding området og Odense på flugt. 

De bliver dels skjult hos Ella og de tre små børn, dels hos farmor Karoline og Manse i Aasum. 

Da de under flugten når til Storebælt siger Manse, der jo er ungkarl, til Rohde, at nu skal han tage hjem til sin kone og børn, den sidste og farligste tur til København og Nordsjælland klarer han alene.

Danmarks Frihedsråd

Politikerne er gået af, der er kommet en regering ledet af embedsmænd. 

Fra politisk side er man dog stadig i tvivl om modstandsbevægelsen. 

Er det ikke bare vilde kommunister som stikker våben til side til verdensrevolutionen?

Så mange våben, og så mange kommunister er der nu slet ikke.

 Borgerlige kræfter i modstandsbevægelsen er medvirkende til dannelse af en undergrundsregering, Danmarks Frihedsråd. 

SS på besøg

Ella og Rohde får medlemmer af den tyske efterretningstjeneste SS på besøg. 

De vil bruge deres hus til kommandocentral. 

Rohde får afværget at alle de menige skal bo der men nogle af officererne bliver. 

Jørgen der en stor dreng på tre år, bliver glad for at se rigtige soldater og finder til fælles morskab sit legetøjsgevær frem. Heldigvis finder ingen Rohdes gemte revolver.

Ella synes, hun hellere må være venlig over for gæsterne nu med Rohde i modstandsbevægelsen, og naboerne begynder at mistænke dem for at være tysksindede. 

Hedder de ikke også Fischer… 

Midt I den kolde vinter 1944 føder Ella deres fjerde og sidste barn, min moster Kis.

Befrielsen

I 1945 er det danske samfund i total uorden. 

Politiet er opløst og mange politifolk sidder i koncentrationslejre. 

Til erstatning har man oprettet et Hilfs-Polizei – HiPo-korps – af danskere med en fortid i blandt andet Frikorps Danmark.  

Stikkerlikvideringer straffes med henrettelser af modstandsfolk, der er ingen Stauning og meget kaos. 

Længelsfuldt lytter man efter nyheder fra den frie verden.

Hov, hvad er det?

”Her er London: I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. 

Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig!”

Danmark er atter frit! 

Ingen vidste noget på forhånd. 

Hverken Kongen eller Frihedsrådet. 

Folkehavet rejser sig i en enorm glædesbølge der skyller besættelsen bort.  

Kaffe i det sønderskudte Hamborg

Naboerne på Aasumvej bliver betydeligt venligere over for Rohde og Ella, da Rohde nu viser sig med frihedskæmperarmbindet.  

Her skal I se!

En af de familier Rohde og Manse har hjulpet over til Sverige, låner dem i taknemmelighed sit sommerhus. Hele familien kører afsted på en trehjulet ladcykel.

Men da familien i løbet af ugen hele tiden selv dukker op og lader sig beværte, uden rationeringsmærker, bliver den ikke særligt husligt anlagte Ella rasende og vil hjem.

Nu vil de endelig ud i verden igen, de kører ned og ser det massakrerede Hamborg sammen med en bekendt. 

De har kaffe med fra den sorte børs, meget kan man undvære, men ikke kaffen. 

De møder deres bekendts lokale venner som får tårer i øjnene da de smager den ægte kaffe. 

De spørger om de mon ikke må få grumset, der må kunne presses en ekstra tår ud af det. Ella giver dem resten af deres kaffe, så kan de godt undvære alligevel. 

Da Rohde krænger sin ny strikketrøje af og giver dem den, er det trods alt tæt på at være for meget for Ella. 

Det var hele vinterens strikkearbejde af genoptrevlet genbrugsgarn.

Den kolde krig

Den varme krig bliver afløst af en kold krig. 

Danmark vil helst holde sig fortsat neutralt og indgå en stor nordisk alliance. 

Er der mon en ægte fare for atomkrig? 

Ikke i denne omgang. 

Det nordiske samarbejde lykkes ikke, Finland er bange for Sovjetunionen, Sverige vil forblive neutralt, og Norge med den store Atlanterhavsflanke vil ind i NATO. 

Efter en del overvejelser følger Danmark Norge og træder ind i NATO.

Uddannelse under bulder og brag

Rohde og Ella fører deres egen private atomkrig. 

De prøver at vænne sig til et fredeligt samliv. Men de er begge bedre til drama og konflikter. 

Det er måske ikke et tilfælde at de mødtes i Kerteminde Bokseklub? 

Rohde er gæstfri og slår ud med armene, men penge tjener han ikke og også derhjemme bliver der slået til. 

Men Ella har svoret at hendes børn skal have den uddannelse som hun ikke selv kunne få. 

Det lykkes for dem alle fire. 

Anneli får studentereksamen og bliver lærerinde, senere studerer hun musikvidenskab og spansk på universitetet. 

Knud Rohde bliver under bulder og brag uddannet som automekaniker på Rohdes værksted og siden ingeniør. 

Jørgen bliver under mere rolige forhold uddannet murer hos Manse i Aasum og siden bygningskonstruktør.

Kis bliver operationssygeplejerske. 

Mandfolkevognen

Biler er ikke længere kun for forretningsfolk. 

Sidst i 1950’erne eksploderer bilsalget i Danmark. Ikke mindst fordi efterkrigstidens sidste afgifter og rationeringsregler bliver afskaffet.

Bilejerne hylder bilerne ved at give dem kælenavne. 

Der er en bil til alle i familien: Mandfolkevognen. Konebilen. Babybilen. Og hundehuset.

Bilerne bliver mindre, hurtigere og mere luksuriøse. 

De får ur, ventilation og lommer i sidedørene til kortet til bilferien. 

De populæreste biler har også et rummeligt bagagerum.

Men al den gode plads gider man ikke bruge til et reservehjul. 

Kvikke hoveder opfinder en praktisk spray, der hurtigt kan lappe hjulet. 

Sprayen passer fint ind i handskerummet.

Ny skandaler i familien

Skandalerne i familien kører ned til næste generation. 

21 år gammel er Anneli blevet gravid og må hurtigst muligt gifte sig med den et år yngre Peter, der må løse kongebrev for at få lov. 

”Du kan være glad for at din farmor ikke skulle opleve dette” siger Rohde teatralsk. 

Karoline er nemlig død (og Manse har fået en kæreste). 

Gift bliver de, 3. juledag, og syv en halv måned efter kommer den dejligste lille pige, Rohdes nye øjesten, min søster Anja til verden. 

Ella er ikke begejstret for at rykke op i mormor-geleddet, kunne man ikke kalde hende ’lille-mor’ i stedet? 

Nu vil hun vil afsted, hun tager sig en kontoruddannelse og bliver siden rejseleder for Gislev Rejser. 

I hele sommersæsonen tager hun til Harzen og Lillehammer med bus og gæster søndag morgen, oplever oprivende eventyr, vender tilbage lørdag aften med smuglervarer, friske spegepølser! 

Og afsted igen næste morgen. 

Livet begynder at tage en spændende ny drejning! 

Rohdes automobilværksted går fra hånden og i munden. 

Han har et åbent hjerte for folk i nød, reparerer hellere gratis og giver sin sidste skjorte væk end at se nogen lide. 

Fandens fødselsdag er en skrækkens dag. 

Men de kommer igennem hver gang. 

Velfærdsstaten

Vi er nået til slutningen af vores Danmarkshistorie. 

Velfærdsstaten er på vej, indført af mange års socialdemokratiske regeringer.

 I 60’erne sørger statsminister Jens Otto Krag for at gode tider bliver bedre. 

Danmark får et omfattende hospitalsvæsen. 

Der er plejehjem for ældre, handicappede og syge.

Et uddannelsessystem, der i princippet giver alle mulighed for at uddanne sig så godt som deres evner tillader. 

Vuggestuer og børnehaver og fritidshjem og ungdomsklubber, hvor børnene får mad og bliver opdraget.

Mens far, og i stigende grad også mor, går på arbejde og tjener familien rigere end nogensinde før i Danmarkshistorien.

De sidste år 

Ella og Rohde lever videre sammen på Aasumvej. 

På den anden side af vejen dukker i øvrigt et nyt boligcenter, kaldet Vollsmose op. 

Rohde der har røget 60 blå North State uden filter om dagen siden han var ca. 10 år gammel får en hjerneblødning da han er i starten af 60’erne. 

En sommer hvor Ella er ude at rejse, er Rohde væk. Et par dage senere bliver han fundet druknet i Odense Å. 

Er han faldet, eller er han selv gået, det må man gisne om. 

Under alle omstændigheder viser obduktionen udbrud af endnu en hjerneblødning. 

Ella bliver mere ked af det end man lige skulle tro, især da også mor Esther og deres kære hund Kiwi dør samme år. 

Hun rejser sig dog igen, sælger værkstedet og flytter i et parcelhus hvis ret normale have hun i løbet af årende omdanner til en jungle. 

Hun ser sine børn blive gift og skilt og gift igen, få børn og børnebørn.  

Hun tager afsted som rejseleder indtil hun er 78 år gammel. 

Til sin ærgrelse bliver hun herefter ikke hyret mere. Hun tager dog fortsat på bustur, nu som gæst, indtil hun er 89. 

Så slipper kræfterne langsomt op. 

Til mig siger hun, ”Jeg vidste ikke noget om hvordan man skulle opdrage børn. Jeg gjorde så meget forkert. Det er jeg ked af, men sådan er det.” 

Ella har sluttet fred med verden og sig selv. Hun dør meget stille og roligt da hun er 92. 

I hendes skur finder børnene 12 gemte flasker cognac!

Teksterne er taget fra manuskriptet til min kabaret ”Glemmer du?” og er let tilpasset denne form. 

Mange af historierne har jeg hørt min mormor fortælle. Min mor, mine morbrødre Knud Rohde og Jørgen, min moster Kis og min mors kusine Marianne har hjulpet med historier og billeder. 

Pia Fris Laneth har venligst lånt mig materiale fra sine bøger og læst manuskriptet igennem.