Kann denn Liebe Sünde sein?
En kabaret om det vulkanske erotiske liv i 20’ernes Berlin
Mads Elung-Jensen, sang og fortælling
Tal Balshai, klaver
Det vulkanske liv i Berlin i 20’erne er blevet aktuelt som aldrig før, senest har TV-serien Berlin Babylon bjergtaget seere i mange lande.
Den danske sanger Mads Elung-Jensen har boet i Berlin i de seneste 10 år og har gjort den elegante erotiske Berlinerkabaret til et af sine specialer.
Kann denn Liebe Sünde sein?
1918-1933 var en af kulturhistoriens mest markante perioder. Især i Berlin oplevede kabaretmusikken sin største blomstringstid.
I de tre år efter første verdenskrigs afslutning opstod der i Tyskland over 200 kabaretteatre, heraf alene 38 i Berlin. Kabaretscenen var på samme tid raffineret og meget direkte, melodierne på højeste underholdningsniveau og digtenes frække ’Wortwitz’ – ordspil – er stadig uforglemmelige.
På baggrund af en enorm materiel fattigdom blev der skabt fabelagtig musik, teater og kunst. Det alternative seksuelle liv blomstrede og tiltrak vilde fugle fra alle egne. Mange gik under, og den tragiske ende lurer bag hvert muntert højdepunkt.
I “Kann denn Liebe Sünde sein?“ hilser på elegante herrer og glædespiger på alle sociale niveauer. Vi kommer til de store fester og vi hører om de hemmelige træfpunkter for ”det tredje køn”. Til sidst oplever vi (næsten) alt gå til grunde efter nazisternes magtovertagelse.
Vi møder Marlene Dietrich, Zarah Leander og Lotte Lenya, der sang den eviggrønne musik af Bertolt Brecht og Kurt Weill, af Werner Richard Heymann og Friedrich Hollaender.
Vi hører sange som „Surabaya-Jonny“, „Schöner Gigolo“, „Ich bin von Kopf bis Fuss“ og selvfølgelig Zarah Leanders uforglemmelige ”Kann denn Liebe Sünde sein?”
Mads Elung-Jensen
Den danske tenor Mads Elung-Jensen har gennem de sidste 15 år skabt sin helt egen særlige kabaretform.
Mads er klassisk uddannet sanger fra Det kongelige danske Musikkonservatoriums solistklasse i København. Sideløbende med sin klassiske karriere skabte han i 2004 ensemblet Kopenhagen Kabarett og skrev i København tre meget roste kabareter til gruppen, før han i 2009 flyttede til Berlin.
I Berlin har Mads Elung-Jensen skrevet en række succesfulde historiske solokabaretforestillinger. Han skrev sidste år den muntert-groteske forestilling ButtStuff, der blev uropført i Bøssehuset på Christiania.
Mads Elung-Jensen har også engageret sig i sangligt sorgarbejde. Han organiserer for Berlins Kirkegårdsforvaltning koncertserien ”Abendempfindung” til trøst i sorg for mennesker der er berørt af et sorg- døds og afskedstema.
Tal Balshai
Pianisten, komponisten og arrangøren Tal Balshai er født i Jerusalem og bor med sin kone og tre børn i Berlin.
Som akkompagnatør har han spillet med berømte kunstnere på internationale scener som Salzburg Festivalen, Staatsoper i Berlin og Hamburg, på Scala i Milano. Tal har optrådt med Berliner Ensemble, Deutsches Theater og på andre prominente spillesteder.
Tal Balshais særlige interesse er de jødiske kunstnere der blev fordrevet fra Berlin i 1933, hvis musik han har givet fantastiske arrangementer. Tal komponerer og synger og spiller også egne meget aktuelle kabaretsange.
Videoer
Promotions-Video „Kann denn Liebe Sünde sein?“
Promotions-Video Anders als die Andern „Das lila Lied“
Promotions-Video „Schöner Gigolo“
Program
- Kann denn Liebe Sünde sein?
Lothar Brühne/Bruno Balz, fra filmen „Der Blaufuchs“, 1938
Sunget af Zarah Leander - Moritat
Kurt Weill/Bertolt Brecht, fra teaterstykket „Die Dreigroschenoper“, 1928 - Unter’n Linden
Walter Kollo/Rudolf Bernauer, fra possen „Wie einst im Mai“, 1913 - Zieh dich aus, Petronella
Friedrich Hollaender/Theobald Tiger (Kurt Tucholsky), 1919 - Ich bin die fesche Lola
Friedrich Hollaender, fra filmen „Der blaue Engel“, 1930
Sunget af Marlene Dietrich - Ich bin von Kopf bis Fuß auf Liebe eingestellt
Friedrich Hollaender, fra filmen „Der blaue Engel“, 1930
Sunget af Marlene Dietrich - Die Ballade von der sexuellen Hörigkeit
Kurt Weill/Bertolt Brecht, fra teaterstykket „Die Dreigroschenoper“, 1928
Sunget af Trude Hesterberg - Das lila Lied
Arno Billing (Mischa Spoliansky)/Kurt Schwabach, 1920 - Surabaya-Jonny
Kurt Weill/Bertolt Brecht, fra syngespillet „Happy End“, 1929
Sunget af Lotte Lenya - Werner Richard Heymann/Robert Gilbert potpourri
Das ist die Liebe der Matrosen
fra filmen „Bomben auf Monte Carlo“, 1930
Sunget af Comedian Harmonists - Liebling, mein Herz lässt dich grüßen
fra filmen „Die drei von der Tankstelle“, 1930
Sunget af Comedian Harmonists - Ein Freund, ein guter Freund
fra filmen „Die drei von der Tankstelle“, 1930
Sunget af Comedian Harmonists - Irgendwo auf der Welt
fra filmen „Ein blonder Traum“, 1932
Sunget af Lilian Harvey - Das gibt’s nur einmal
fra filmen „Der Kongress tanzt“, 1931
Sunget af Lilian Harvey
Pause
- Oh Donna Clara
Jerzy Petersburski/Fritz Löhner-Beda, 1928
- Bilbao-song
- Kurt Weill/Bertolt Brecht: fra syngespillet „Happy End“, 1929
- Alabama-Song
- Kurt Weill/Bertolt Brecht, fra operaen Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny, 1927
Sunget af Lotte Lenya - Die Seeräuber-Jenny
Kurt Weill/Bertolt Brecht, fra teaterstykket „Die Dreigroschenoper“, 1928
Gesungen von Lotte Lenya - Mein Mann
Maurice Yvain (Mon homme)/Mads Elung-Jensen, 1920
Sunget af Mistinguett - Ich küsse Ihre Hand, Madame
Fritz Rotter/Ralph Erwin, fra filmen „Ich küsse Ihre Hand, Madame“, 1929
Sunget af Richard Tauber - Bel ami
Theo Mackeben/Hans Fritz Beckmann, fra filmen „Bel ami“, 1939 Sunget af Lizzi Waldmüller - Lili Marleen
Norbert Schulze/Hans Leip, 1939
Sunget af Lale Andersen - Nur nicht aus Liebe weinen
Theo Mackeben/Hans Fritz Beckmann, fra filmen „Es war eine rauschende Ballnacht“, 1939
Sunget af Zarah Leander
— ooo —