Franz Schuberts Schwanengesang
I denne måned synger jeg Franz Schuberts ”Schwanengesang” to gange, i min egen Abendempfindung-Koncertserie i Berlin og på Søbygaard på Ærø. Matt Long akkompagnerer.
En svanesang er en musikers eller digters sidste værk. En politikers sidste tale omtales også ofte som en svanesang. Udtrykket stammer fra en gammel græsk myte, der siger, at svaner synger en sidste sang med en trist, men smuk stemme før deres død.
Heinrich Schütz’ sidste værkcyklus fra 1672 har også titlen Schwanengesang, men af alle svanesange er Schuberts den mest berømte. Schwanengesang er en gruppe på 14 sange, syv til digte af Ludwig Rellstab, seks til digte af Heinrich Heine og en til et digte af Johann Gabriel Seidl.
Ingen af sangene var blevet udgivet ved Schuberts død i 1828, så det er usikkert om de overhovedet er tænkt som en sammenhængende gruppe sange. Det er svært at forestille sig, at man ville sætte den bedårende Ständchen sammen med den uhyggelige Doppelgänger i en Schubert-gruppe ved en almindelig liedkoncert.
Schuberts forlægger udgav dem imidlertid året efter hans død med navnet Schwanengesang, og de skønne sange betragtes i dag som Schuberts tredje sangcyklus efter Die schöne Müllerin og Winterreise.
Jeg har sunget både Rellstab-sangene og Heine-sangene separat ved forskellige lejligheder men jeg har kun sunget den samlede Schwanengesang en enkelt gang, i 2008 i København med Tom Ernst, og det er spændende at tage fat på hele gruppen igen.
Schwanengesang varer omkring en time at opføre. Det er lige kort nok til en koncert, så enten må man beslutte sig for at koncerten altså ikke er længere, eller også må man finde noget kort og godt at supplere sangene med. I Berlin laver vi en kort koncert uden pause, på Ærø laver vi pause og Matt spiller to af Schuberts impromptuer som indledning til hver afdeling.
Der er meget stor forskel på Rellstabs og Heines digte.
Rellstabs digte er direkte udtryksfulde uden skjulte betydninger. ”Frühlingsbotschaft” er en lyrisk kærlighedssang, ”Kriegers Ahnung” en soldats forudanelse om hans tilstundende død, ”Frühlingssehnsucht” et livfuldt forårsbillede, ”Ständchen” en forførende serenade, ”Aufenthalt” en dramatisk scene, ”In der Ferne” et melankolsk drama og ”Abschied” en munter rejsesang.
De meget varierede sange er sat vidunderligt i musik af Schubert, og af alle hans 600 sange er Ständchen uden tvivl den mest kendte og elskede melodi.
Når vi kommer til sangene til Heinrich Heines digte, er det et helt nyt univers der åbner sig. Sangene fylder to eller tre nodesider og er hver især et musikalsk følelseskoncentrat uden fortilfælde.
I ”Der Atlas” har verdens stærkeste titan begået hybris, han havde bedt guderne om enten at være uendelig lykkelig eller uendelig ulykkelig. Guderne valgte at gøre ham ulykkelig og gav ham til opgave at bære alverdens smerter på sine skuldre. Nu synger han i tre fjerdedelstakt med mægtig kraft sin klagesang.
Som en ekstrem kontrast følger herefter ”Ihr Bild”, en mand stirrer i drømme stillestående på sit elskedes billede og aner et lille smil og dugvåde øjne på billedet. Han må selv smile og græde og kan simpelt hen ikke fatte at han har mistet hende. Kompositionen er helt koncentreret, der er meget få toner, og indtil den smertefulde afslutning næsten ingen bevægelse.
Med ”Das Fischermädchen” har Schubert og Heine forladt den store kærlighedssmerte. Nu gælder det om at flirte og forføre en dejlig fiskerpige. Hver gang vi kommer til havs i poesiens verden, kan man godt regne med at der er uventede rev og dybder. Her bliver det holdt meget let og charmerende. I forhold til de ubærlige sjæledramaer i de andre Heine-sange kommer sangen som en velkommen overraskelse, det behøver måske ikke altid være så hårdt.
Og dog. I næste sang, ”Die Stadt”, skaber klaveret med en tåget arpeggioakkord en forudanende stemning af uhygge. Endnu en frosset mandsperson stirrer fra sin både på en by der ses uklart gennem tågen. Pludselig står solen op og viser ham nådesløst, det sted hvor han mistede den elskede.
”Das Meer” er en psykotisk fortabt kærlighedssang ved havet. De sidder sammen, den elskede græder, han drikker hendes tårer. Herefter går hans krop og sjæl langsomt til grunde af forgiftet længsel.
Disse forrevne fortabte skæbner finder deres klimaks med ”Der Doppelgänger”, En mand kigger på en mand der kigger fortvivlet på det hus som den elskede har forladt. Da han kigger nærmere på ham, ser han at det er ham selv og bliver ramt af en dobbelt desperation. Endnu engang bruger Schubert ganske få toner og enkelte uventede akkorder til at skabe den måske største klassiske skizofreniske sang i den klassiske musik.
Her kunne Schwanengesang ende, men det gør den ikke. Forlæggeren Tobias Haslinger tilføjede ”Die Taubenpost” af Johann Gabriel Seidl som den sidste sang i gruppen. Det er en rigtig dejlig sang med brevduen som billede på den lykkelige trofaste budbringer af længsel efter den elskede.
Selvom det kan føles meget ulogisk at have en så venlig sang efter de meget dybe sjælsforvridende tableauer, er det også meget behagelig afslutning på sangcyklussen. Alt behøver ikke være logisk her i livet.
Det er en udfordring at finde stemmer der passer til hver af sangene, nogle af dem beder om traditionel lyrisk skønsang, der er heltedramaer der kalder på stemmepragt og så er der de koncentrerede psykiatriske stillebener, der inspirerer til en anden form for stemmegivning med en meget bleg stemme der kan vokse til et ekstremt klimaks.
Det er også en udfordring at finde et autentisk udtryk til de meget anspændte sange. Dejlige udfordringer 😊
Schwanengesang er ofte mytisk beskrevet som Schuberts musikalske testamente og hans eget bevidst komponerede farvel til livet. I virkeligheden skabte han sangene i sensommeren og efteråret 1828 i en meget produktiv periode, uvidende om at han ville dø kort efter.
Under alle omstændigheder er det vidunderlig musik, vi glæder os meget til at opføre sangene. Velkommen til!
Franz Schubert Schwanengesang
Mads Elung-Jensen, tenor
Matt Long, klaver
Søndag 19. juli kl. 17
Abendempfindung Friedrichswerderscher Friedhof, Bergmannstr. 42, 10961 Berlin-Kreuzberg
Onsdag 22. juli kl. 19.30
Søbygård, Søbygårdsvej 2, 5985 Søby Ærø
https://www.soebygaardkoncerterne.dk/
Neueste Kommentare