Presseklip

Goorissen: Gylden Storm/

”En kviksølvrap debut for en helt uundværlig kunstnertype, hvis musikteatret skal fortsætte med at være det bedste man kan opleve, når det lykkes. ”
Peter Johannes Erichsen i Øjeblikket

Bach: Johannespassionen

”Især var Mads Elung-Jensen overbevisende i det krævende og afgørende parti som evangelisten. Hans stemme har det rette lys til det rollefag, han er stilsikker og evner såvel den inderlige fortælling som de mere voldsomt, følelsesmæssige udbrud. Modigt og dygtigt.”
Ole Straarup i Aarhuus Stiftstidende

Bach: Johannespassionen

”I evangelistens parti er Mads Elung-Jensen et fund af en naturtenor.”
Jan Jacoby i Politiken

Bach: Johannespassionen

”Mads Elung-Jensen, der sang evangelisten, har før, og gjorde det igen, imponeret med en særlig glansfuld klarhed. Og da han i det vanskelige recitativ ved 1. dels slutning malende illustrerede apostlen Peters gråd var det sublimt.”
 Jakob Brønnum i Aarhuus Stiftsstidende

Schönberg: Brettl-Lieder »Cabaret-Songs«

”Og Mads Elung-Jensen er virkelig selv morsom, når dét skal være. Han sang alle disse skøre sange med usædvanlig tydelig tekst…, han sang med teatralsk gestik og en sjælden sans for det let mousserende wienerische vanvid om den skønne Galathea, som er så dejlig, at det bliver for meget at kysse hende på munden, om den nøjsomme elsker, hvis veninde ligger på sin divan hele året og stryger sin kat over hårene osv”.
 Ursula Andkjær Olsen i Berlingske Tidende

Britten: War Requiem

”Den københavnske Tenor Mads Elung-Jensen begejsterede på sin side frem for alt i de lyriske steder. Hans hånfulde sidebemærkninger i  »Agnus Dei« fik det til at løbe koldt ned af rýggen på publikum... Usigeligt rystende, da tenorer herefter kaldte kollegerne ud af deres tavshed med en vuggesang og forsøgte at vække i det mindste et glimt af håb.”
Sebastian Loskant i Münsterland Zeitung

Britten: War Requiem

”Besætningen kunne ikke have været bedre. Ledet af Thomas Dorsch virkede det lille ensemble mindst lige så intenst som det store orkester. Den danske tenor Mads Elung-Jensen legemliggjorde den forfulgte fortvivlelse og pinefulde Resignation.”
Nicolai Kobus i Westfälische Nachrichte

Johann Strauß: Flagermusen

”Mads Elung-Jensen som Alfred var helt passende ekstravagant overdrevet.”
 Declan Townsend i Irish Examiner

Mozart: Cosi fan tutte

”Guglielmo (Oliver Weidinger) og  Ferrando (Mads Elung-Jensen) spillede — ganske som de skulle modsætningen af nonchalante verdensmænd. De adlød Don Alfonsos instruktion og lokkede mange latterbrøl ud af publikum, da de tilsyneladende drak arsenik og kastede sig i døden.“
Gunther Held/Neue Westfälische

Bent Sørensen: Popsange

Mads Elung-Jensens tenor syntes som hånd i handske til Bent Sørensens »Popsange«. Han fraserede fornemt og formidlede stilheden med vibratoløs klang men fik også lejlighed til at vise en mere ekspressiv side af sig selv og Bent Sørensen i den fjerde af sangene, komponeret til Michael Strunges digt »Smerte«. Vibeke Wern i Berlingske Tidende

Schumann: Paradies und die Peri

”Ynglingen og de fortællende partier blev sunget af tenoren Mads Elung-Jensen, der i løbet af aftenen kunne stige enormt i dramatisk intensitet.”
 Rita Wilhelm i Frankfurter Neue Presse

Carl Orff: Carmina Burana

”Mads Elung-Jensen lånte den stegte svane sin tenor og ramte alle den hvide fugls jammersangs komiske undertoner.”
Wolfgang Schulze i Berliner Morgenpost