Kirke

Skt Mortens Kirke Randers

Forhistorie

Da jeg var 15 år gammel blev jeg optaget i Skt. Mortens kirkes kor i min hjemby Randers.

Jeg lærte der at synge de skønneste salmer, glæden ved de dansende barokrytmer, hvordan man kunne smelte sin individuelle stemme sammen med andres, at komme til tiden, at stræbe efter perfektion og næsten nå det og til sidst at opføre musikken i vidunderlige kirkerum med pragtfuld akustik.

Det var alt sammen en dør til en magisk verden for mig, som stadig i dag er fortryllende.

Johann Sebastian Bach

Oratorium

I min studietid rejste jeg seks somre hvert år til Zürich for at studere evangelistpartierne i Bachs passioner med tenoren Ernst Haefliger. Det var et uforglemmeligt møde, og rollen som evangelist er også en af dem som hører til mine allermest sungne i mit sangerliv.

Efterhånden har jeg sunget nærmest alle de klassiske og romantiske oratorier for tenor og jeg glæder mig altid, når jeg kan synge de skønne værker med kor og orkester.

Her et udvalg af evangelistrecitativer og her mit repertoire.

Foto: Dietmar F. Koenig

Kirkekoncert

Jeg giver meget gerne kirkekoncerter. Jeg har et bredt repertoire af kirkelige værker, fra barok, over klassik og romantik til det moderne og laver altid et programforslag som kan passe godt til den individuelle lejlighed.

Mit program 'Musik zum Trost in Trauer' - 'Musik til trøst i sorg' med domorganist Ulrich Brüggemann fra Kölner Dom er et meget særligt anliggende for mig.

Det er altid væsentligt for mig at formidle og forme programmet.

Jeg optræder både med kirkens egen organist og med mine egne akkompagnatører.